Rønninge Kirke - Runesten

 
 
Ifølge tidsskriftet Skalk har en runesten, der står i våbenhuset i Rønninge Kirke, en lidt anden betydning, end man hidtil har troet.
Stenen har været kendt siden 1627 og bærer inskriptionen "Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot med det røde skjold."
Røde skjolde er i den oldnordiske litteratur symboler på strid og kamp, og man har derfor anset Asgot for at være en stridslysten herre.
Men det var han måske slet ikke. Ifølge en svensk runolog, Magnus Källström, kan ordet "skjold" også betyde plet, som vi kender det, når vi siger, at nogle er blevet rødskjoldet. Derfor er det sandsynligt, at Asgots tilnavn hentyder til, at han havde et synligt modermærke.
"Om han var stridslysten, det ved vi ikke, men det ligger jo meget til fynboer at give hinanden mere eller mindre kærlige tilnavne, så denne tradition går altså langt tilbage".
Adresse:
Rønninge
Rønninge Kirke Kirkestræde 2
5550 Langeskov
Stedet altid åben for besøg i dagtimerne.
 
 
 

Om os

Samarbejdspartnere
Overnatning
Spisesteder

Pressekontakten
Sitemap

 
webdesign: KRAFTnewmedia.com